mandag den 24. december 2012

Glædelig jul.

Så er det jul igen og i år fejrer jeg dagen med at flytte min blog fra blogspot til Tinas domæne. Er blevet lidt træt af blogspot, så nu skulle det være. I kan følge mig på oevad.com/sara.
I må alle have en rigtig god jul og så ses vi på den anden side :-)
 
 

fredag den 2. november 2012

Tekniske problemer.

Har haft tekniske problemer på bloggen. Har ikke kunnet finde ud af at oprette indlæg lige siden jeg ændrede lay-outet. Og det parakdoksale var at jeg heller ikke kunne finde ud af at ændre lay-outet tilbage igen - før i dag altså. Det var virkelig frustrerende, men nu vil jeg prøve at kompensere lidt :-)

Siden sidste har jeg bl.a.:


Været til overdragelse af fredagsbaren med dertilhørende pænt tøj og lækker mad.


Været på Ifas årlige skovtur med en masse fysikere (her Gunvor)

Og mine årgangsfæller:

 
Været ude og vinterbade en del - og ja, det begynder at ligne vinterbadning:

Jeg har fået kontorplads på fysik:


Jeg har bagt en masse brød bl.a. grydebrød:

Og brød med soltørrede tomater og løg:


Her kommer der lige to billeder fra i dag. Den permanente ved solopgang:

Og Jacobs lækre hjemmebagte tærte på kontoret:

Og i går kom ham her over og lavede mad til mig (Han ser godt nok lidt skeptisk/træt ud):

søndag den 23. september 2012

Weekend og godt vejr.

Jeg har haft en rigtig hyggeligt weekend indtil videre.
Fredag tog jeg et smut i bar inden Christian og jeg skulle med bus til Ebeltoft. Fredag til søndag blev så brugt i et lækkert sommerhus ved Handrup strand med Christians venner hvor vi drak nogle øl og spillede en masse spil. Der var også tid til at dyppe tæerne i vandet og da jeg kom hjem i dag følte jeg jeg blev nødt til at nyde det fantastiske vejr. Så jeg lokkede Morten med på en gåtur ud til den permanente med efterfølgende grillbar besøg. Det var sgu hyggeligt. Og så dyppede jeg selvfølgelig tæerne igen ;-)



tirsdag den 11. september 2012

Forhåbentlig...

får jeg lavet nogle flere indlæg nu hvor jeg har købt en ny lækker computer og bor i min egen 1værs. lejlighed ;-)

tirsdag den 14. august 2012

Fridag

I dag har jeg en hel fridag! (med aften) og ved slet ikke hvad jeg skal bruge den på. Forhåbentlig kommer Christian hjem og underholder mig over middag, men har siden kl 8 bare ligget i sengen og læst (2eren i Hunger Games) og set serier (Tøsede Pretty Little Liars). Kan næsten ikke nænne at stå op for her er så hyggeligt.

søndag den 12. august 2012

Og slut!

Så er jeg endelig færdig på vaskeriet. Og hold op hvor er det skønt med noget der ligner ferie. Det viser sig jo også at vi på fysik i år ikke starter den 20., men først den 27. august. WIN. Én uges ekstra ferie, ja tak.
Har dog været på Nomeco i dag og skal derud igen i morgen og onsdag, men det er jo detaljer. Og så har jeg fået 100% fri i ugen efter. Aner ikke hvad jeg skal bruge en hel uge til. Tager nok på landet, og så har jeg selvfølgelig allerede lavet planer for fredag, lørdag og søndag. Men det giver mig stadig hele 4 dage til at lave ingenting - gerne i solen.
I morgen kommer Christian hjem fra Skanderborg og det bliver dejligt at se ham og ikke mindst ikke at være alene hele tiden, selvom det også har sin charme. Men nu må vi se hvad jeg får morgendagen til at gå med - har svoret at jeg vil forsøge ikke at bage ;-)
Så jeg vil nok læse, nyde solen og se lidt serier. Det er sgu da livet :-)

lørdag den 4. august 2012

WEEKEND!

Nyder en dejlig weekend uden arbejde :-)
I går var jeg på Løwes Bog- og vincafé med Sarah efterfulgt af en masse bagning til Machine Head. Fik bagt masser af pølsehorn og pizzasnegle samt lavet dej til koldthævede boller vi spiste i morges. I dag har jeg ordnet en masse praktiske ting i forhold til slytningen om en lille måned samt læst i en god bog (jeg meget snart er færdig med).
I aften skal mig og Christian hygge med en film og i morgen kører jeg nordpå for bl.a. at hente cubansk valuta og hygge lidt.
Mandag er det så tilbage til vaskeriet for at tage det sidste heat. Ja, næste uge er min sidste uge. Og jeg glæder mig til igen at kunne holde mig vågen om aftenen - måske ;-)